Hvad er Pony Hingsteshow Sjælland?

Pony Hingsteshow Sjælland er en hyggelig og spændende dag for alle hesteinteresserede – og dem der ikke ved så meget om heste, vil helt sikkert også kunne blive underholdt af de spændende og lærerige shows og nyde synet af de smukke hingste i alle størrelser og farver.

Ideen bag arrangementet er at samle ”ponyfolket” på tværs af alle avlsforbund, beundre hinandens hingste og lære mere om de racer, man ikke selv avler. Det er en showdag, hvor der er plads til alle og hvor hver hingst imponerer på sin egen måde.
For hingsteholdere er det en anledning til at få fremvist sin hingst inden bedækningssæsonen for alvor starter op og få noget reklame både før, under og efter showet.

For publikum er det en chance for at få tjekket sin yndlingshingst ud, tage en snak med hingsteholder og andre avlere og hesteinteresserede. Dagens program er alsidigt, så der vil være noget for hele familien. Hvad enten du lige er startet til ridning, er seriøs avler eller rytter eller blot synes heste er smukke, så er Pony Hingsteshow Sjælland et arrangement, du ikke må gå glip af.

 

Hvilke hingste kan deltage?

Arrangementet er for danske og udenlandske avlsgodkendte ponyhingste samt hingste kåret ind i et ponyforbund, avlsgodkendte ponyhingste (under 148 cm) samt avlsgodkendte hingste (over 148 cm) registeret under ”Landsudvalget for heste” i kategorien ponyer.
Er du i tvivl, om din hingst kan deltage, så kontakt os endelig.

 

Hvordan forløber arrangementet?

Når hingsteejerne ankommer, melder de deres ankomst i sekretariatet samt afleverer evt. musik og speakerseddel.

Publikum får udleveret program og stemmeseddel (til afstemning om Dagens publikumsfavorit) ved indgangen. Her kan der findes oplysninger om de tilmeldte hingste.

Hingstene er tilmeldt i enten en mønstringsklasse og/eller en brugsklasse eller evt. to gange i brugsklassen, hvis der ønskes at vise to discipliner, f.eks. springning og kørsel. Dagens program er tilrettelagt således, at der indimellem hingstenes fremvisninger, vises diverse showindslag. Mønstringsklassen og brugsklassen bedømmes af tre dommere, og vinderen i hver klasse er den hingst med den samlede højeste pointsum. I tilfælde af ligeplacering er vinderen den hingst, med højst karakter i ”helhedsindtryk”. Ved fortsat ligeplacering voterer dommerne og når til enighed om en vinder. Vinderen kaldes ind og præmieres. Ved dagens afslutning skal også Dagens publikumsfavorit hyldes, og her tælles alle stemmerne fra publikum sammen og vinderen kaldes ind. I forbindelse med denne sidste præmiering, er det også tid at finde en heldig vinder blandt publikum, der vinder en bedækning ved en af de fremviste hingste. Alle hingsteholdere har ved tilmelding til showet taget stilling til, om de vil udlodde en bedækning ved deres hingst og melde den til ”bedækningspuljen”. Det er op til den heldige udtrukne vinder at beslutte, hvilken hingst han/hun ønsker en bedækning ved, blandt dem der kan vælges imellem. Der udtrækkes kun én bedækning og det er således ikke sikkert, at man som hingsteholder ender med at skulle give en bedækning.

I løbet af hele dagen vil det være muligt at deltage i det Amerikanske lotteri, hvor der er en masse flotte præmier på spil. Mange firmaer vælger hvert år gavmildt at sponsorere virkelig attraktive præmier, og lodderne til lotteriet kan købes til en meget fordelagtig pris. Som publikum bør du også lægge vejen forbi området i den ene ende af opvisningsridehuset, hvor spændende stande står opstillet. Der kan sikkert gøres en god handel i dagens anledning.

Det vil dagen igennem være muligt at købe mad og drikke i stedets cafeteria, så ingen skal gå sultne hjem.

 

Har du spørgsmål til arrangementet, ønsker at være sponsor og/eller have en stand, så tøv ikke med at kontakte os.  

Del os

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn

Donationer

Vi har brug for din støtte! Tak for hjælpen :-)



JSN Vintage template designed by JoomlaShine.com